Pastiche: Det er en efterligning, man tager noget "gammelt" og laver det om til noget nyt.
Anafor: Gentagelse af det samme ord, i begyndelsen af flere sætninger efter hinanden.
Konklusion: Det man har fået/fundet noget ud af om det emne man har arbejdet med.
Kliché: En forslidt udtryksmåde ex: "nu træder du ind de voksnes rækker"
Forord: Det er en indledning.
Idyl: Fredfyldt rolig stemning i landelige omgivelser.
Lyre: Et instrument Orfeus spillede på.
Kontrast: Det er en modsætning.
Metafor: Et billedligt udtryk.
Genrebillede: Malerisk beskrivelse af hverdagslivet.
Resumé: En kort forklaring af en handling.
Konkretisme: Et digt der ligger vægt på "konkrete" virkemidler.
Association: En tankeforbindelse.
Formdigt: Er et digt der er sat ind i en form, formen illustrerer det digtet handler om.
Referat: Man skriver en kort forklaring af en handling fra en tekst.
Teksttype: Man kan skrive i forskellige typer ex. den forklarende, den beskrivende.
Den instruerende teksttype: Man instruerer en i noget ex. Hvordan man lapper en cykel, Bage en kage.
Den forklarende teksttype: Man forklarer noget trin fot trin ex. Børste tænder, lægge sengetøj på.
Den beskrivende teksttype: Man beskriver noget ex. et dyr, en plante, et menneske.
Læseformål: hvad man får ud af at læse.
Genre: En bog/film har altid en eller flere genre ex. krimi, komedie, gys.
Fakta: Er baseret på virkelig hændelse, eller fakta om ex. dyr.
Fiktion: Noget forfatteren har opdigtet ex. prinsessen på ærten.
Sensation: En kæmpe nyhed, der har stor betydning for mange mennesker.
Kontrast: Det er en modsætning.
Tillægsord: Ting man kan være, (Smuk, sød eller sjov)
Bindeord: Er små ord der forbinder ord led eller sætninger med hinanden. (og, men, eller, samt, for)
Egenavne: Er navne på mennesker, steder, byer osv.. (Mikkel, Danmark, Rønne)
Konstruktivt kritik: At man kan bruge kritikken til noget. Det modsatte af konstruktiv kritik er brok.
Navneord: Er en ting. Man sætter en/et foran. (en kat, et hus)
Udsagnsord: Ting man kan gøre. Man sætter at/jeg foran. (At hoppe, Jeg cykler)
Biord: Fortæller på hvilken måde noget sker. (børnene kom IND, Han sang DÅRLIGT)
Forholdsord: Noget der er i forhold til noget. (ovenpå, nedenunder)
Fremmedord: Er fremmede ord, som ikke kommer fra Danmark. (Computer, Email)
Postulat: En påstand uden tilhørende bevis. (Hun er bare for dum, derfor skal hun smides ud af folketinget i dag)
Positive ord: kaldes også for plusord. Bruges ofter i reklamer for at sælge varen.
Neutrale ord: Kaldes også for 0-ord, altså uden indbygget plus- eller minusværdi. (Huset er på 165 kvadratmeter med gulkalkede mure og rødt tegltag)
Faktaboks: Giver i kort form ekstra information om noget konkret i artiklen (Statistisk eller et geografisk kort, 18 procent af danskerne sms'er mens de kører)
Fotos/illustrationer: Bl.ikfang. Nogle ting beskrives bedst med et foto. Der vil næsten altid være en forklarende billedtekst i forbindelse med et foo/illustration.
Byline: Journalistens navn. (Thomad Ambrosius)
Brødtekst: Afsnit der beretter om selve nyheden. Brødteksten er inddelt i spalter: Det vigtigste i første spalte, det mindst vigtige i den sidste spalte. Den er evt. inddelt i mindre afsnit med en tilhørende mellemrubrik.
Mellemrubrik:En overskrift for de små brødtekstafsnit. Artiklen bør altid inddeles i afsnit, når der er et skift i tid handling, emne eller anden overgang til noget nyt. En mellem rubrik fylder sjældent mere en 3-4 ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar